Kom til Havedag i bedste Barnaby-stil – med masser af hygge!

Der er lagt an til kræs for haveelskere og en dag med landlig idyl og ny inspiration, når vi inviterer indenfor i haveskribent Birgitte Hasholt  meget personlige have.

Sammen med 4 andre kvinder inviterer jeg til et inspirerende havearrangement i anledning af Havens Dag d. 11/9.

Jeg rykker teltpælene op for en dag og flytter ind i Birgittes have på Midtfyn.

Jeg har selvfølgelig alle mine gode sager med: Udsmykningssten, fuglefoderhuse, terracottapotter mm.

Fælles for os alle 5 er at vores omdrejningspunkt er glæden ved havelivet

Klik for at se invitationen i større format

Birgitte Hasholt har udgivet en havebog og skriver livsstilsartikler til magasiner i ind- og udland. www.birgittehasholt.dk

Marlene Muxoll driver en planteskole med stauder, som passer perfekt til den engelske havestil. www.staudefeen.dk

Havearkitekt Janne Fuglsang tegner store og små haver til private. www.fuglsanghaver.dk

Helle Rask importerer og sælger lækkert haveudstyr fra bl.a. England og Holland. www.havegalleriet.dk

Den sanselige have

Med ønsket om at udbrede kendskabet til den sanselige have, inviterer vi indenfor i Birgittes have, som ligger lidt udenfor landsbyen Krarup på Midtfyn.

Vi ønsker os en havedag i bedste Barnaby-stil med masser af hygge og æstetik i den uprætentiøse udgave. Der vil være noget for alle sanser, og dagen igennem vil der være mulighed for at høre om haverelaterede emner. Vi fortæller selv, men har også sat andre, spændende havepersonligheder på programmet.

Masser af foredrag og gode råd

De besøgende kan vælge imellem forskellige foredrag, få en snak og hente gode råd om bl.a. havens indretning, eventyrlige buketter med det vilde look, sommerfugle, bier og honning, drømmeagtige blomsterbede, mistelten på paradisæble, den selvforsynende have og spisesvampe i naturen.

Boder med et håndplukket udvalg af ting til haven

På havedagen vil der være åbent for salg af et håndplukket udvalg af ting til haven. En lille kagebod med økologiske lækkerier vil også være at finde i den idylliske haveoase, som byder på både nyttehave, klukkende havehøns, georginer og gammeldags staudebede med septembers statelige asters i mættede bærfarver.

Det bliver en uforglemmelig dag, og jeg glæder til at deltage i dette arrangement som er skræddersyet til haveelskere.

Haven er åben søndag d. 11. september fra kl. 10.00-17.00.

Adresse: Hundstrupvej 36, Krarup, 5750 Ringe. Parkering v. Søfælde Savværk.

Entre: 10,- for voksne; børn gratis adgang.

På Havedagen – søndag d. 11. september – giver billetten adgang til Egeskov slot og park for halv pris.

Venlig hilsen

Helle Nørby