DIY kursus i beton – og hypertufa-støbning – vi gør det igen!

For 2 uger siden afholdte vi det første beton-støbe-kursus. Det var en vidunderlig og super hyggelig dag, og der blev støbt både stort og småt.

Lige fra et fuglebad – støbt i underdelen af en gammelt marsvinebur …

til små krukker til husløg…

Der var stor interesse for kurset og jeg måtte faktisk afvise 20-25 kursister (opgav at tælle til sidst)

Det var jo ærgerligt, at der ikke var plads til alle interesserede, så nu slår vi endnu to kurser op her i foråret.

Betonkrukker er en af de nye havetrends, der har bidt sig godt fast. De rammer trenden i den måde vi indretter os på i haven med mange krukker i et rustikt – og gerne frostsikkert materiale.

DIY – Do It Yourself

Jeg oplever en voksende interesse for mine kurser. Det er sjovt at få fingrene i materialet selv og prøve kræfter med det kreative. Det kan være svært at komme i gang på egen hånd, for hvornår får man sig rent faktisk taget sammen og hvem skal man lige spørger hvis noget driller…?

Afsæt en dag og få sparket processen i gang. Vi guider dig igennem børnesygdommene og klæder dig på til at kunne fortsætte derhjemme, hvis du bliver bidt af det – og det tror jeg du gør – for det er SÅ sjovt!

Kribler det for at få fingrene i betonen, og støbe dine egne betonkrukker – kummer, fuglebade, trædesten osv., er dette kursus noget for dig.

Hypertufa er en speciel beton blanding, der gør krukkerne lettere, men mest af alt giver det en mere porøs og rustik overflade, som fremmer patineringen med alger og mos som er så smukt.

Hypertufa-blandingen er også ”modellerbar” dvs. at man faktisk kan”kline” blandingen op af siderne på formen, så man således ikke behøver en inderform, men alt det og meget mere får du udførligt forklaret på kurset.

Støbeguide

Inkluderet i kursusprisen er en støbeguide, som vi sender til dig ved kursets afslutning. Fra A til Z guider den dig igennem blandingsforhold, støbeteknikker, formbehandling osv.

Vi har et udvalg af forme, du kan vælge imellem på kurset, men tag endelig selv forme med. Hvis du er i tvivl om, hvad der kan bruges til støbeforme, er du velkommen til at ringe til mig. Vi er to undervisere, så du får alt den hjælp og vejledning du har brug for, og skal ikke vente i evigheder på ”din tur”

Laila Aalkjær Jensen har arbejdet med beton, længe før det blev så populært, som det er i dag. Hun har 10 års erfaring og er fuld af konkret viden om beton, og har masser af sjove og skæve ideer til, hvordan og hvad du kan støbe.

Det første kursus er allerede lørdag d. 26/4 10-16.

Dette kursus afholdes i samarbejde med Haveselskabet på Naturcenter Skovgård, Vandværksvej 32, Egebjerg, 8700 Horsens.

Er du medlem af haveselskabet får du rabat på dette kursus.

Pris kr. 1500,-
For medlemmer af haveselskabet: Kr. 1150,-

Næste kursus er den 10/5 kl. 10-16.
Det holder vi i ”Slitage” dejlige lokaler
Hagemannsvej 12 B 8600 Silkeborg.

Pris kr. 1500,-

Ps. – kun få pladser på dette kursus.

Tjek i øvrigt www.slitage.dk her får du superlækre møbler – også specialdesignede, så det passer lige til dit behov.

Tilmelding
Du sikrer dig en plads ved at ringe til mig på 50919593 eller maile mail@byhellenoerby.com,  så sender jeg en bekræftelse på din tilmelding, en kursusbeskrivelse med flere informationer og en faktura.

Tilmelding til kurset i Horsens d. 26/4 er senest tirsdag d. 22/4-2014.

Tilmelding til kurset i Silkeborg d. 10/5 er senest fredag d. 2/5-2014.

Tilmeldingen er bindende, men skulle du uheldigvis blive forhindret, kan du videresælge din plads eller have en plads til gode på et af mine andre kurser.

Besøg mit værksted i påsken

Du er som altid, velkommen til at besøge mig på værkstedet, bare du ringer først, så du ikke kører forgæves.

Jeg er hjemme det meste af påsken og har godt fyldt op på hylderne.

Jeg har bl.a. lavet nogle nye ”konfetti-skåle”.

De er gode til både påskebordet og hvis du lige står og mangler en venindegave er den oplagt fx. fyldt med små kulørte påskeæg.

Ring mig op på 50919593 eller send en mail mail@byhellenoerby.com, så er du sikker på at træffe mig.

Du kan også kikke forbi shoppen i cyperspace, hvor du finder hele mit sortiment med udsmykningssten, gaveideer til have og hjem samt gavekort.God påske

Helle Nørby