Åben have og orangeri hos Susan og Jesper

Lørdag d. 16 august kl. 11-16.

Gl. Skivevej 15, 8800 Viborg.

Igen i år har jeg takket ja til at deltage i Susan og Jespers helt særlige hyggelige havedag lørdag d. 16 august kl. 11- 16.

Åben have og orangeri

For jer, der ikke kender haven, kan jeg fortælle, at det er den fineste og mest nænsomt anlagte have jeg længe har set. Sidst jeg var på besøg i haven, slog det mig at det er, som om havearbejdet bliver til kærtegn i den have – en have af de helt særlige.
For ikke at tale om orangeriet, som, med god grund, er omtalt i Claus Dalbys bog ”Drivhusdrømme”.

orangeri

Læs meget mere om arrangementet  og Susan og Jespers haveglæde på bloggen .

Med mig har jeg lidt af hvert:

Porcelæns skåle og vaser

Skåle

Vandspejlsbassiner

Vandspejlsbassin

Et udvalg af udsmykningssten – også dem med det lille fine vandspejl

Sten med vandspej

Hortensiasten

hortensiasten

Jeg arbejder på at nå at få nogle nye ”hortensiasten” færdige til weekenden.

Denne 30x30cm sten med hortensia har jeg lavet til en kunde på bestilling.

Det er et fantastisk hortensia-år, mange fortæller at deres hortensiaer blomstre specielt smukt og storslået netop i år. Det inspirerede mig til at lave nogle flere hortensiasten  – og i skrivende stund er de klar til sidste brænding.

Havedagen hos Susan og Jesper er det eneste arrangement jeg deltager i her i efteråret, da jeg har fået to opgaver – en stor og en megastor.

Det kommer til at optage mig meget det næste års tid. Jeg forsøger at holde trit med fremstilling af udsmykningssten og andet Botanisk Brugskunst, men det er en god ide at være i ekstra god tid med bestillinger, hvis du vil være sikker på at modtage dine ting til tiden -i sær hvis du har særlige ønsker, som jeg skal fremstille specielt til dig.

Besøg værkstedet

vaser

Du er som altid velkommen til at besøge mig på værkstedet, bare du kontakter mig først på mail eller mobil, så du ikke kører forgæves.

Venlig hilsen

Helle Nørby