Kursus i fremstilling af udsmykningssten

Der er stadig plads på mine efterårskurser (dog kun 3 pladser tilbage på kursus nr 2)
Du vil på kurset få mulighed for selv at lave dine egne helt personlige udsmykningssten, i det format, der matcher i din belægning.

Læs mere om kurserne her.

Kursus 1
Fredag d. 20/9 kl. 15-19
Søndag d. 22/9 kl. 10-14
Lørdag d. 26/10 kl. 10-16

Kursus 2 (kun få pladser)
Fredag d. 27/9 kl. 15-19
Søndag d. 29/9 kl. 10-14
Lørdag d. 2/11 kl. 10-16

Pris 1875,- hertil kommer materialer.

Ved afbud senest 14 dage før kursusstart får du dine penge refunderet.
Ved afbud senere end 14 dage før: send en veninde eller du kan konvertere dine penge til et køb i min shop.

Læs mere om kurserne her.

Kalender

1-2 juni kl. 11-16 åben hjemme hos mig i Lundumskov

5 juni Danmarks største plantemarked i Geografisk Have kl. 10-17
Du kan finde mig på standplads nr 34 –i rundingen –lige over for auktionspladsen. Se program her.

30 juni Rosens Dag kl. 10 – 16 Knud Pedersens Rosenplanteskole Tåstrup Søvej 1 8462 Harlev
Mere information følger.

24-25 august kl. 11-16 åben på værksted og i haven
herhjemme i Lundumskov.

7-8 september Havedage på Caroline Mathildestiens planteskole i Vedbæk
Mere information følger når tiden nærmer sig – men du kan jo starte med et kryds i kalenderen.

Helleborus Festival hos gartneriet Spiren

På fredag pakker jeg min gamle Volvo med udsmykningsstensten og andre lækkerier og kører til Skælskør for igen i år at deltage i Helleborus-festivalen.

Det er næsten blevet en tradition. Jeg veksler ellers lidt mellem de forskellige haveudstillinger, men jeg synes det er sådan et hyggeligt arrangement, så det vil jeg ikke undvære.

Helleborus Festival i den kommende weekend

16/3 -17/3 begge dage kl. 10-16
Fornetoftevej 10, Stignæs, 4230 Skælskør.

Jeg har, som altid, lidt af hvert med, men i år også noget nyt: Nogle små vaser jeg kalder Helleborus-stilke. I skrivende stund er jeg ved at brænde dem, og de er vel omk. 750 grader varme lige nu. Derfor kan jeg ikke vise dig et foto, men jeg tror de bliver rigtig gode, og jeg glæder mig til at præsentere dem for første gang og høre reaktionerne på dem!

Hør også inspirende foredrag

I år er det Stig Lauritzen fra Paradehuset, der åbner ballet med et inspirerende foredrag. Læs mere her.

Du vil bl.a. også kunne møde blomsterdekoratør Claus Pedersen (efter min mening en af landets dygtigste) fra Munkhus Blomster og Binderi. Haveselskabet sælger kaffe og kage og fortæller naturligvis om Haveselskabet.

Ses vi?

/Helle

Og vinderen er ….

Tak til alle gæster og kunder, der trodsede vandkaskaderne, og kom på havevisit. Det var et fantastisk hyggeligt åben-have-arrangement.

Heldigvis var der ophold i vejret, så nogle af gæsterne kunne sidde udenfor og nyde kage og kaffe.

Se lige den smukke kage jeg fik lavet til arrangementet forrige weekend.

Og vinderen er …

Jeg udstedte en konkurrence blandt de, der købte sten i weekenden.
Jeg gætter på, der er mange, der venter spændt på om de nu skulle være den heldige….
Den heldige vinder af en udsmykningssten i chaussestensformat er:

Anne Andersen
Markskellet 26
7400 Herning

Haven står i sensommerflor

– og jeg har skvalderkål på hylderne…

Vil du se min have, så er du velkommen i weekenden.

Lørdag d. 25/8 og søndag d. 26/8 begge dage fra kl. 11-16.

Er du nysgerrige efter at vide hvorfor jeg pludselig er begyndt at tegne skvalderkål, så læs med her. Hvis ikke, springer du bare ned i bunden af nyhedsbrevet, til flere facts om weekendens arrangement.

Vil du helst være fri for skvalderkål og andet ukrudt i belægningen, har jeg naturligvis hylderne tæt pakket med sten med alle mulige andre motiver. Der er også en del andre nyheder.

Lodtrækning om en sten i chaussestensformat

Køber du sten af mig i weekenden, deltager du samtidig i lodtrækningen om en valgfri sten i chaussestensformat. Vinderen får direkte besked, og jeg giver også besked i det næste nyhedsbrev.

K+K+K

Hjemmebagt Kage + gourmet Kaffe + hånddrejet porcelæns Kop for 99,-

Har du lyst til en kop kaffe under havebesøget, servere vi en rigtig god kop kaffe med hjemmebagt kage til. Kaffen serveres i mine hånddrejede unikke porcelænskopper.

Når du har drukket kaffen, er koppen din til evigt eje.

Mine kopper koster normalt mellem 150 og 200,- men i weekenden har du mulighed for at prøve hvor dejligt en kop kaffe smager når den drikkes af en smuk kop. Jeg synes kaffe smager af den kop den serveres i – jo smukkere kop – jo bedre kaffe. (Det er 3. gang jeg servere K+K+K, når jeg holder åben/ have og værksted, og mange er faktisk begyndt at samle på kopperne.

Ses vi i min have?

Lørdag d. 25/8 og søndag d. 26/8 begge dage fra kl. 11-16.

Rådvedvej 88, 8700 Horsens.

Venlig hilsen

Helle Nørby

 

Egeskov Slot

I pinsen  deltager jeg i ”Store Havedage” på Egeskov Slot.
Egeskov Slot er en oplevelse for hele familien.

I pinsen bliver det ekstra godt, da Slottet for første gang arrangere ”Store Havedage”. Det er kræs for haveelskere. Der er udelukkende inviteret udstillere med haverelaterede ting.

”Store Havedage” er ikke som mange af de andre slotsmesser en ”livsstilsmesse” med alt muligt krimskrams, men en hardcore havemesse. Vejret tegner godt og jeg glæder mig!

”Store Havedage”  åbnes af Søren Ryge Petersen
Udstillingen åbnes lørdag d. 26/5  kl. 10 af Søren Ryge Petersen. Vil du høre ham fortælle om sin havepassion er det kl. 13 også lørdag. Derudover er der en lang række spændende foredrag og omk. 25 udstillere.

Udstillingen er åben til og med d. 28/5 fra kl. 10- 17. Læs mere her.

Jeg tager naturligvis gerne bestillinger med til Egeskov Slot.

Er det nu haven skal have en make-over?

Så er jeg dér igen. Solen skinner og det vælter op af jorden med både krudt og ukrudt, jeg vil UD! I haven og rode i jorden, men foråret er min absolutte travleste tid, så jeg knokler på højtryk i værkstedet, men i går i skumringen beskar jeg roserne akkompagneret af en solsort, det var dejligt.

Jeg  hænger mig ikke i undersøgelser og jeg er ikke særlig god til at huske statistiske fakta, men jeg har hørt om et forskningsprojekt, der viser at duften af jord frigiver nogle stoffer i hjernen, som er er den naturlige pendant til et af de stoffer der anvendes i ”lykkepiller” det er da fantastisk.

Så der ER mere end en god grund til at gå i haven.

Det kribler i fingrene!
Jeg bliver så foretagsom af al det lys og varme. Jeg får lyst til at ordne og arrangere, gøre haven smuk og indbydende. Jeg har købt lidt nye planter som skal i jorden og jeg har planer om lidt omrokeringer af nogle belægninger.
Jeg er stensikkert ikke den eneste passionerede haveejer, der har det sådan.

Har du lyst til at slippe kreativiteten løs og give havens gulve en overhaling der virkelig kan ses, har jeg her et supergodt tilbud til dig.

  • Trænger din terrasse til en ny forårskjole?
  • Går du og overvejer at gi´din indkørsel en make-over?
  • Vil lidt asessories i gulvet klæde dit orangeri?

Så har du nu muligheden for at gøre en rigtig god handel.

I maj måned er den 5. sten gratis
Eksempelvis:
5 chaussetsten  pris: 1780,- du sparer: 445,-

5 udsmykningssten i herregårdsformat  pris: 3380,- du sparer: 845,-

Bestil dine udsmykningssten her.  Skriv: ”Kom maj du søde milde” i beskedfeltet så fratrækker jeg rabatten.

Indtil udgangen af måneden kan du vælge og vrage i min shop og bestille dine ynglingssten. Jeg har en del sten med andre motiver på hylderne, bl.a. med blomster, vil du se dem, sender jeg gerne nogle billeder af dem. Har du mulighed for at besøge min butik i Lundumskov, er du altid velkommen efter aftale.

Vælger du sten i forskellige formater, er det den mindste, der er gratis.

Porto er PostDanmarks takster.