Juledekorationer på nul komma fem

Sidste år var jeg – som sædvanligt ALT for sent ude med adventskrans og kalenderlysdekoration.

Nød lærer som bekendt nøgen kvinde at spinde – eller vi kan også sige: Julepanik inspirerer keramiker til at udvikle en 0komma5 løsning på juledekorationer.

Jeg designede et adventsfad i kobber (eksklusivt og trendy) med kakler i, hvor jeg bare behøver at placere fire lys, et par kogler, kugler, husløg eller andet juletamtam og i løbet af 0komma5 være klar til jule-advents-hygge.

Jeg var åbenbart – og  ikke spor overraskende, ikke den eneste der kunne se fidusen i en juledekoration, der kan laves på to minutter – også selvom man ikke er det mindste kreativ, for de tolv bakker, jeg havde på lager, blev revet væk, og jeg fik travlt med at lave flere kakler og kobbersmeden speedede op, for at kunne levere de smukke kobberbakker til mig.

I år har jeg været ude ude i lidt bedre tid – og er klar med nye formater og en ny farve på kaklerne.

Vælg mellem 3 formater og 3 farver

Du kan vælge imellem 3 formater og tre farver med hver sit julemotiv.

Format 1: 15×42 cm.

Formatet er velegnet til adventsdekoration.

Format 2: 20x20cm. 

Formatet er meget velegnet til kalenderlysdekoration.

Format 3:  30x30cm.

Formatet er den store luksusudgave.

3 farver

Vælg mellem himmelblå med iskrystal, grangrøn med kristjørnkvist og grå med mistelten.

Brug bakken året rundt

Bakkerne kan dekoreres efter årstid og lejlighed. Variationerne er uendelige. Du kan anvende bloklys, fyrfadlys, kogler, kugler, små blomsterbuketter,husløg, æg til påske, flag til fødselsdage… fortsæt selv rækken.

Ekstra kakkel med motiv der er velegnet året rundt

Udover motivkaklen med det diskrete julemotiv (mistelten, iskrystal og kristjørn) har jeg lavet en motivkakkel med guldsmed. Det er sådan en “all round” motivkakkel, som du i anledning af julen (mit juletilbud til dig) kan tilkøbe for kun kr. 150,- ekstra.

Efter den 24 dec. koster guldsmedekaklen fra 250,- til 350,- afhængig af størrelsen.

Klar til 1. søndag i advent, du kan lige nå det

Jeg har kun ganske få af hver farve og størrelse, så hvis du vil sikre dig den størrelse og farve du bedst kan lide, og være klar til på søndag – som jo er 1. Søndag i advent, skal du ikke tøve med at bestille.

Pris

Og så til priserne: Kobber er eksklusivt og et kostbart metal. Bakkerne er tilmed fremstillet på en lille dansk vikrsomhed og er meget gedigne og smukt forarbejdede.

20×20 cm kr. 775,-
15×42 cm kr.  945,-
30x30cm kr. 1275,-.

Besøg shoppen og bestil din ynglingsmodel her. Skriv i kommentarfeltet hvis du ønsker en ekstra guldsmedekakkel for 150,

Besøg værkstedet og butikken

Du er som altid, velkommen til at besøge mig på værkstedet, bare du ringer først, så du ikke kører forgæves. Jeg har mange gode bud på unikke julegaveideer i alle prisklasser. Derudover har jeg håndplukket lidt super lækkert julepynt, som jeg sælger i december måned – ja, jeg har også selv været igang med at lave noget skønt porcelænspynt.

julepynt

Ring mig op på 50919593 eller send en mail mail@byhellenoerby.com.

Du kan også kikke forbi shoppen i cyperspace, hvor du let og sikkert kan købe botanisk brugskunst og gavekort.

Mange venlige hilsner fra

Helle

Julemarked i Frederiksberg Have

Haveselskabets Frederiksberg afdeling afholder julemarked den 21.-22. november begge dage fra kl. 11-17.

Det foregår i Frederiksberg Have – I Brøndsalen, hvor jeg i øvrigt blev gift for snart 25!!! år siden.

Der er lagt stor vægt på at udvælge deltagerne så kvalitet og smukt pyntede boder vil give dig en stemningsfyldt og inspirerende oplevelse.

Jeg tror jeg kan love det bliver et af de fineste og hyggeligste julearrangementer i københavnsområdet.

julemarked-frederiksberghave

Jeg deltager og glæder mig helt vildt. Jeg har lidt af hvert med, både gode julegave ideer, julepynt i porcelæn suppleret med smukke glaskugler, papirklip og forkobrede julepynt.

Derudover har jeg naturligvis et stort udvalg af mine kobberbakker med kakler til juledekorationer med.

De kommer i tre formater og tre farver med hver sin diskrete julekakkel. Så hvis du længes efter en 0-komma-5 løsning på en smuk og trendy adventsbakke eller kalenderlysdekoration, der kan genbruges år efter år har jeg et rigtig godt bud på en lækker og langtidsholdbar løsning.

Brug bakken året rundt

For at du kan bruge bakken hele året har jeg lavet en kakkel med min guldsmed på, så når julen er ovre, bytter du bare kristtorn/snefnug/mistelten-kaklen ud med guldsmedekaklen og så er der forår i luften.

Du kan læse mere om og købe kobberbakkerne her. Der kommer flere formater og farver i shoppen i løbet af den kommende uge.

kobberbakke hele året

Jeg glæder mig til en weekend i dejlige omgivelser med fokus på smukke julegaveideer og dekorationer til julehyggen.

Hold godt øje med din indbakke for jeg har flere nyhedsbreve på vej med gode ideer – og tilbud 🙂 til både juledekorationer og julegaver.

Besøg værkstedet og butikken

Du er som altid, velkommen til at besøge mig på værkstedet, bare du ringer først, så du ikke kører forgæves.

Ring mig op på 50919593 eller send en mail mail@byhellenoerby.com.

Du kan også kikke forbi shoppen i cyperspace, hvor du let og sikkert kan købe botanisk brugskunst og gavekort.

Mange venlige hilsner fra

Helle

Nye kobberbakker med påskestemning

Højtid, påske, familiefrokost og måske tid til en tur i haven.

Op til jul ”opfandt” jeg en kobberbakke med kakler i.
Du læste muligvis om det i mit sidste nyhedsbrev. Kobberbakkerne gik som varmt brød, ja jeg fik rygende travlt og måtte vride armen om på mine unger, (læs: store teenagepiger, der har noget meget vigtigere at lave end at pakke snesevis af kobberbakker med fem kakler i hver) for at få ekspederet alle ordre inden jul.

Nu har jeg lavet en ny version – en påske/ forårsudgave med lyseblå kakler, og en lille dunet gæslingekvist som dekoration.

kobberbakke-lysblaa

En lille buket forårsblomster, et lys og måske et par æg og du har verdens hurtigste og nemmeste pynt til påskebordet. Og helt ærligt så kan jeg faktisk bedst lide det meget enkle og lidt underspillede ”højtidspynt”.

Prisen på kobberbakken med de fire kakler er 745,- du kan købe den i min shop lige her

Ekstra kakkel med guldsmede motiv

Du kan vælge at tilkøbe en kakkel med guldsmed, så du kan udskifte gæsligekvisten senere på sæsonen. Dette skriver du i beskedfeltet i shoppen, når du bestiller din kobberbakke.

Kobberbakke lys blå med motiv

Prisen for en ekstra kakkel med guldsmed er 250,-

Vælg mellem 3 farver

Udover den lyseblå udgave, kan du også vælge imellem mørkeblå og grøn.

Kobberbakke med grønne kakler

Kobberbakke med mørkeblå kakler

Du finder kobberbakkerne lige her i min shop.

Kakler uden bakke

Hvis du er en af de mange, der købte en kobberbakke op til jul med enten græsgrønne eller himmelblå kakler, og er du vild med de lyseblå kakler, kan du nøjes med at købe kaklerne, så har du et sæt at skifte med.

Prisen på de fire kakler uden kobberbakken er 450,- Når du har valgt hvilken farve du vil have, skriver du i beskedfeltet i shoppen, at du kun ønsker kaklerne – husk at skrive om du også vil have guldsmedekaklen med til 250,- ekstra.

Patineret eller blankt look

Jeg tror vi er mange, der har forelsket os i det smukke kobber.
Jeg har diskuteret med mig selv, hvorvidt jeg bedst kan lide, når det står blankt og højpoleret eller når det er anløben og er blevet patineret.

Begge dele er smukt, men jeg ved, at den patinerede udgave vil vinde hos mig – ganske simpelt fordi jeg ikke får pudset det, og jeg synes helt sikkert også, der kommer noget blødt og hyggeligt over kobberet når det patinerer, og så er jeg så nørdet, at jeg kan falde i svime over alle de fine nuancer og mønstre, der opstår i kobberet, når det patinerer.

Så min konklusion er: Puds hvis du gider og lad være, hvis du hellere vil bruge tiden på at drikke en kop kaffe eller rode i haven – begge dele er smukt!

Begrænset antal – jeg har kun 10

Igen har jeg kun fremstillet et meget begrænset antal, så vil du sikre dig en kobberbakke til påskebordet, skal du være hurtig på tastaturet.

Jeg har lynende travlt med et par store udsmykningsopgaver som jeg skal aflevere her i foråret, det er jo en helt anden historie, men det er årsagen til at jeg kun har nået at lave kakler til så få bakker. Hvis du vil følge med i hvordan mine udsmykningsopgaver skrider frem, kan du følge mig på facebook hvor jeg jævnligt lægger fotos op efterhånden som processen skrider frem

Følg By Helle Nørby på Facebook

Besøg værkstedet og butikken

Du er som altid, velkommen til at besøge mig på værkstedet, bare du ringer først, så du ikke kører forgæves. Jeg hjemme det meste af påsken.

Ring mig op på 50919593 eller send en mail mail@byhellenoerby.com.

Du kan også kikke forbi shoppen i cyperspace, hvor du let og sikkert kan købe botanisk brugskunst og gavekort.

Påskehilsner fra

Helle

P.s: De små porcelænslanterner som du kan se på nogle af billederne,  anvender jeg også  til små buketter, du kan købe dem her.

Nåede du at blive klar til 1. søndag i advent?

– Jeg gjorde ikke.

Jeg fik (synes jeg selv) – en blændende idé d. 25 november.

Jeg gik og tænkte på hvordan jeg kunne kreere et unikt og smukt adventsfad, hvor jeg bare behøvede at placere fire lys, et par kogler, kugler, husløg eller andet juletamtam og i løbet af 0,5 være klar til jule-advents-hygge-eftermiddag.

Jeg kikkede på mine zinkbakker, som jeg bruger til spejlbassinerne, og tænkte at hvis nu de blev skaleret ned i størrelse og fremstillet i kobber (eksklusivt og trendy) og lige fik nogle smukke kakler i bunden, så var jeg næsten i hus.

Men men, kaklerne skal laves, og kobberbakkerne bestilles, og det kan ikke klares på en lille uge. Jeg satte alligevel i gang, for ideen er langtidsholdbar og kan selvfølgelig også bruges til et jule-stilleben, ja faktisk hele året, for jeg fik flere gode ideer. Se mere om det længere ned i nyhedsbrevet.

Så nu er de klar både til mig og til dig.

Kobberbakke med julestemning

 

foto 1_450x300

Jeg har lavet kakler i mørk “gran-grøn” og i “dejlig-er-den-himmelblå-blå”, begge farver passer godt til kobberet – både som det ser ud nu og når det patinerer.

foto 2_450x300

I det ”grønne” fad er der et lille diskret kristtorn blad med et par røde bær og i det ”blå” et lille snefnug.

kobberbakke

Brug bakken året rundt

For at du kan bruge bakken hele året har jeg lavet en kakkel med min guldsmed på, så når julen er ovre, bytter du bare kristtorn/snefnug-kaklen ud og så er der forår i luften.

– (det var næste gode idé)

foto 5_450x300

Du kan også bruge kobberbakken udenfor

Bakken kan naturligvis også stå udenfor og skabe stemning ved indgangsdøren.

foto 6_450x300

Intro pris

Ok, nu til prisen. Kobber er smukt, eksklusivt og prismæssigt et småpebret materiale. Jeg plejer at give et introtilbud, når jeg har noget nyt på bedding – så det skal du selvfølgelig ikke snydes for.

foto 7_450x300

Pris for bakken med fire kakler er 745,- kr.

Få en ekstra guldsmedekakkel

Oven i får du den ekstra guldsmedekakkel – det er min julegave til dig.

foto 8_450x300

Fra 1.januar skal guldsmedekaklen tilkøbes for 250,-
Du sparer således 250,- OG får glæde af bakken allerede denne jul.

Det er naturligvis også en oplagt julegave, da det ikke er decideret julepynt – det gør du det til selv ved at garnere den med kogler og andre julerier.

Begrænset antal – jeg har kun 12

Jeg nåede kun at lave kakler til 12 bakker – 6 i hver farve, så du skal ikke tøve, hvis du vil have fingrene i en af dem, for jeg har på fornemmelsen at de vil gå som varmt brød, og lageret er som sagt meget begrænset.

Bakkerne er ikke i shoppen, så send mig en mail på mail@byhellenoerby.com eller sms/ring mig op på 50919593, så vil jeg pakke og afsende dit kobberfad  med det vuns.

Husk at skrive om du ønsker den “grangrønne” eller den “himmelblå” udgave.

Porto er som altid 80,-.

Du er også velkommen til at afhente din kobberbakke hos mig i værkstedet, bare du ringer først, så du ikke kører forgæves. Jeg tager imod til og med den 23/12.

Ring mig op på 50919593 eller send en mail mail@byhellenoerby.com.

Du kan også kikke forbi shoppen i cyperspace, hvor du let og sikkert kan købe botanisk brugskunst og gavekort.

 Julehilsner fra
Helle

Et smukt gavekort

Et smukt gavekort

Jeg må lige vise dig det skønne kobberfarvede silkepapir jeg har fået fingre i. Jeg synes det klæder mine gavekort så godt.

 

Så bliver det vist ikke mere julet – helt uden gran og nisser.

Går du død i at finde på den rigtige gave, er et gavekort altid en god idé. Gavekort fra mig, er en kakkel lagt i en smuk rustik æske. Når gavekortet er indløst, afsprittes  det for tekst og beløb – og så har man en fin bordskåner.

Gavekortet bestilles i min shop lige her.

Ps;  jeg lover dig at pakke det ind i det kobberfarvede silkepapir.

Du er som altid, velkommen til at besøge mig på værkstedet, bare du ringer først, så du ikke kører forgæves. Jeg tager imod til og med den 23/12.
Ring mig op på 50919593 eller send en mail mail@byhellenoerby.com.

Du kan også kikke forbi shoppen i cyperspace, hvor du let og sikkert kan købe botanisk brugskunst og gavekort.

 Julehilsner fra
Helle

Kakler til eksklusivt spejlbassin

Jeg har netop afsluttet endnu en dejlig opgave.

Grete og Knud havde for et par år siden købt nogle smukke kakler i Frankrig, til at sætte op på kanten af deres spejlbassin. Og så kom frosten….. Ej ej! Kaklerne var velegnede til det milde franske klima, men 2 vintre med ned minus 20 grader, var mere end de kunne klare -kaklerne altså.

Frostsikre kakler

Derfor fik jeg opgaven at fremstille nye kakler til frisen – som skulle være garanteret frostsikre. Piece of cake! Alle mine kakler og udsmykningssten er frostsikre, det har jeg Teknologisk Instituts ord for;)

Så det var det mindste af det, og jeg kunne fokusere på det æstetiske. De valgte en smuk transparent lys blå glasur som grundfarve. Dekorationerne skulle naturligvis relatere sig til vandet. Guldsmede, fisk, sommerfugle og en enkelt søstjerne.

 

Jeg synes frisen blev rigtig vellykket -smuk og poetisk!