Sidste år var jeg – som sædvanligt ALT for sent ude med adventskrans og kalenderlysdekoration.
Nød lærer som bekendt nøgen kvinde at spinde – eller vi kan også sige: Julepanik inspirerer keramiker til at udvikle en 0komma5 løsning på juledekorationer.
Jeg designede et adventsfad i kobber (eksklusivt og trendy) med kakler i, hvor jeg bare behøver at placere fire lys, et par kogler, kugler, husløg eller andet juletamtam og i løbet af 0komma5 være klar til jule-advents-hygge.
Jeg var åbenbart – og ikke spor overraskende, ikke den eneste der kunne se fidusen i en juledekoration, der kan laves på to minutter – også selvom man ikke er det mindste kreativ, for de tolv bakker, jeg havde på lager, blev revet væk, og jeg fik travlt med at lave flere kakler og kobbersmeden speedede op, for at kunne levere de smukke kobberbakker til mig.
I år har jeg været ude ude i lidt bedre tid – og er klar med nye formater og en ny farve på kaklerne.
Vælg mellem 3 formater og 3 farver
Du kan vælge imellem 3 formater og tre farver med hver sit julemotiv.
Format 1: 15×42 cm.
Formatet er velegnet til adventsdekoration.
Format 2: 20x20cm.
Formatet er meget velegnet til kalenderlysdekoration.
Format 3: 30x30cm.
Formatet er den store luksusudgave.
3 farver
Vælg mellem himmelblå med iskrystal, grangrøn med kristjørnkvist og grå med mistelten.
Brug bakken året rundt
Bakkerne kan dekoreres efter årstid og lejlighed. Variationerne er uendelige. Du kan anvende bloklys, fyrfadlys, kogler, kugler, små blomsterbuketter,husløg, æg til påske, flag til fødselsdage… fortsæt selv rækken.
Ekstra kakkel med motiv der er velegnet året rundt
Udover motivkaklen med det diskrete julemotiv (mistelten, iskrystal og kristjørn) har jeg lavet en motivkakkel med guldsmed. Det er sådan en “all round” motivkakkel, som du i anledning af julen (mit juletilbud til dig) kan tilkøbe for kun kr. 150,- ekstra.
Efter den 24 dec. koster guldsmedekaklen fra 250,- til 350,- afhængig af størrelsen.
Klar til 1. søndag i advent, du kan lige nå det
Jeg har kun ganske få af hver farve og størrelse, så hvis du vil sikre dig den størrelse og farve du bedst kan lide, og være klar til på søndag – som jo er 1. Søndag i advent, skal du ikke tøve med at bestille.
Pris
Og så til priserne: Kobber er eksklusivt og et kostbart metal. Bakkerne er tilmed fremstillet på en lille dansk vikrsomhed og er meget gedigne og smukt forarbejdede.
20×20 cm kr. 775,-
15×42 cm kr. 945,-
30x30cm kr. 1275,-.
Besøg shoppen og bestil din ynglingsmodel her. Skriv i kommentarfeltet hvis du ønsker en ekstra guldsmedekakkel for 150,
Besøg værkstedet og butikken
Du er som altid, velkommen til at besøge mig på værkstedet, bare du ringer først, så du ikke kører forgæves. Jeg har mange gode bud på unikke julegaveideer i alle prisklasser. Derudover har jeg håndplukket lidt super lækkert julepynt, som jeg sælger i december måned – ja, jeg har også selv været igang med at lave noget skønt porcelænspynt.
Ring mig op på 50919593 eller send en mail mail@byhellenoerby.com.
Du kan også kikke forbi shoppen i cyperspace, hvor du let og sikkert kan købe botanisk brugskunst og gavekort.
Mange venlige hilsner fra
Helle