Nåede du at blive klar til 1. søndag i advent?

– Jeg gjorde ikke.

Jeg fik (synes jeg selv) – en blændende idé d. 25 november.

Jeg gik og tænkte på hvordan jeg kunne kreere et unikt og smukt adventsfad, hvor jeg bare behøvede at placere fire lys, et par kogler, kugler, husløg eller andet juletamtam og i løbet af 0,5 være klar til jule-advents-hygge-eftermiddag.

Jeg kikkede på mine zinkbakker, som jeg bruger til spejlbassinerne, og tænkte at hvis nu de blev skaleret ned i størrelse og fremstillet i kobber (eksklusivt og trendy) og lige fik nogle smukke kakler i bunden, så var jeg næsten i hus.

Men men, kaklerne skal laves, og kobberbakkerne bestilles, og det kan ikke klares på en lille uge. Jeg satte alligevel i gang, for ideen er langtidsholdbar og kan selvfølgelig også bruges til et jule-stilleben, ja faktisk hele året, for jeg fik flere gode ideer. Se mere om det længere ned i nyhedsbrevet.

Så nu er de klar både til mig og til dig.

Kobberbakke med julestemning

 

foto 1_450x300

Jeg har lavet kakler i mørk “gran-grøn” og i “dejlig-er-den-himmelblå-blå”, begge farver passer godt til kobberet – både som det ser ud nu og når det patinerer.

foto 2_450x300

I det ”grønne” fad er der et lille diskret kristtorn blad med et par røde bær og i det ”blå” et lille snefnug.

kobberbakke

Brug bakken året rundt

For at du kan bruge bakken hele året har jeg lavet en kakkel med min guldsmed på, så når julen er ovre, bytter du bare kristtorn/snefnug-kaklen ud og så er der forår i luften.

– (det var næste gode idé)

foto 5_450x300

Du kan også bruge kobberbakken udenfor

Bakken kan naturligvis også stå udenfor og skabe stemning ved indgangsdøren.

foto 6_450x300

Intro pris

Ok, nu til prisen. Kobber er smukt, eksklusivt og prismæssigt et småpebret materiale. Jeg plejer at give et introtilbud, når jeg har noget nyt på bedding – så det skal du selvfølgelig ikke snydes for.

foto 7_450x300

Pris for bakken med fire kakler er 745,- kr.

Få en ekstra guldsmedekakkel

Oven i får du den ekstra guldsmedekakkel – det er min julegave til dig.

foto 8_450x300

Fra 1.januar skal guldsmedekaklen tilkøbes for 250,-
Du sparer således 250,- OG får glæde af bakken allerede denne jul.

Det er naturligvis også en oplagt julegave, da det ikke er decideret julepynt – det gør du det til selv ved at garnere den med kogler og andre julerier.

Begrænset antal – jeg har kun 12

Jeg nåede kun at lave kakler til 12 bakker – 6 i hver farve, så du skal ikke tøve, hvis du vil have fingrene i en af dem, for jeg har på fornemmelsen at de vil gå som varmt brød, og lageret er som sagt meget begrænset.

Bakkerne er ikke i shoppen, så send mig en mail på mail@byhellenoerby.com eller sms/ring mig op på 50919593, så vil jeg pakke og afsende dit kobberfad  med det vuns.

Husk at skrive om du ønsker den “grangrønne” eller den “himmelblå” udgave.

Porto er som altid 80,-.

Du er også velkommen til at afhente din kobberbakke hos mig i værkstedet, bare du ringer først, så du ikke kører forgæves. Jeg tager imod til og med den 23/12.

Ring mig op på 50919593 eller send en mail mail@byhellenoerby.com.

Du kan også kikke forbi shoppen i cyperspace, hvor du let og sikkert kan købe botanisk brugskunst og gavekort.

 Julehilsner fra
Helle

Spejlbassiner

Mine kunders behov og ønsker er en brønd, hvorfra jeg kan hive spandevis af inspiration op.

Som da jeg havde besøg af Susan og Jesper, der skulle hente nogle udsmykningssten, de havde bestilt. Jesper øjnede nogle glasurprøver jeg havde liggende og synes de var så smukke at de da måtte kunne bruges… til at lægge ned i en zinkbakke og hælde vand på.

Ideen er fantastisk

Spejlbassinerne  er en fantastisk løsning for dig, der gerne vil have lidt vand i haven, men ikke lige står på spring til at få gravet et 6 m2 stort bassin ned i haven med dertilhørende vandrensningssystem og cirkulationspumpe.

Mine små spejlbassiner er til at sætte på terrassen, på altanen, i drivhuset eller midt på græsplænen, lige som du nu er i humør til. De kan flyttes rundt efter behov, du kan tage det med i sommerhuset og de kan pakkes ned til vinter.

Jeg laver dem (foreløbigt) i 4 størrelser fra 30x40cm, 40x40cm, 40x60cm og 60x60cm, men kan naturligvis også lave dem på mål efter dit ønske.

Mix´n match

Kaklerne er i blålige og blågrønne nuancer. Og du har mulighed for selv at vælge og sammensætte kaklerne både mht. farverne og om du vil have nogle med motiver på.

Du kan købe spejlbassinerne i min shop her.

Historien bag skvalderkålsmotivet

I foråret havde Kvindeligt Litteraturselskab i Horsens besøg af Ghita Nørby og roseneksperten Torben Thim i anledning af deres nye bog: ”Ghitas Roser”

Jeg skulle lave et par udsmykningssten til dem som tak for deres optræden.

Jeg gik som katten om den varme grød, og kunne ikke finde ud af HVILKEN rose jeg skulle dekorere deres sten med… Det skulle være en ynglingsrose, og samtidig også en, der egner sig til at gengive keramisk. Pludselig virkede det frygteligt banalt og nærmest blasfemisk at gengive noget så underskønt… Jeg fik præstationsangst!

Alt faldt på plads, da jeg fik jeg øje på bogens undertitel: Smil til dit skvalderkål” De skulle da have skvalderkål… skulle de!

Du kan også få skvalderkål i belægningen

Jeg har lavet et lille antal skvalderkålssten, som du kan få fingrene i, i weekenden, så kan du få styr på dit ukrudt: Skvalderkål i belægningen – ikke i bedene!

Festivaltid

Jeg tror nok jeg har været til mere end nok musikfestivaler i mine meget unge dage, men når det handler om en Helleborusfestival er jeg klar!!!

Jeg skal med, som deltager, i Helleborusfestivallen” i Skælskør hos Gartneriet Spiren.

1718 marts begge dage kl. 10-16
Fornetoftevej 10, Stignæs, 4230 Skælskør.

Marianne Rostén inviterer indenfor i Gartneriet Spiren, hvor juleroser og påskeklokker står i fuldt flor. Du kan læse mere om arrangementet på www.gartnerietspiren.dk.

Mød Søren Ryge

I år har Marianne inviteret Søren Ryge til at fortælle om mennesker og deres haver. Jeg glæder mig meget til at høre ham. For nogle år siden udførte jeg et solur til ham. Det blev der godt fjernsyn ud af!
Hvis du gerne vil høre Søren Ryge fortælle lørdag – og kun lørdag, så skal du skynde dig at sende din tilmelding til marianne@gartnerietspiren.dk , der er kun ganske få pladser tilbage.

Her kan du købe helleborus og smukke løgvækster i gartneriet

I år er der, udover et kaskadeagtigt stort udvalg af Helloborus også en mængde spændende og smukke løgvækster til salg i gartneriet.

Forårsbebudere - nye motiver

Nogle af de smukkeste har jeg brugt som motiver på mine sten.
Det kræver et stort forarbejde at finde de rigtige glasurer til blomsterne.

Jeg laver en glasur-prøve-række for at finde de rigtige nuancer.

Glasurprøver - helleborus

 

Glasurprøver - vintergækker

Det bliver en god weekend:

Solskin, udsmykningssten med nye motiver, masser af blomster, foredrag med Søren Ryge, Næstved kredsen fra Haveselskabet trakterer med hjemmebagt kage og kaffe, Claus fra Munkhus viser smukke og meget originale blomsterarrangementer, pileflettere viser pileflet og ikke mindst kommer Søren og Nico der ved A-L-T om vintergækker.

Vintergækker

 

Forår i min have

I weekenden forårstrimmede jeg haven, og fik fjernet nedfaldne blade, staudetoppe og andet skrald, og dér, neden under åbenbarede den ene helleborus-skønhed sig efter den anden, ihhh, de er så smukke.

Helleborus i min have

 

På gensyn i Skælskør!

Venlig hilsen

Helle Nørby

P. s. Du kan se mine nye forårsbebudere her

Indrømmet: Jeg ser morgen-tv!

Jeg elsker fugleliv. Det bedste”morgen-tv” for mig, er den film der kører uden for vinduet omkring mit fuglefoderhus og mejsekugler. Dette er motivationen til at designe nogle forskellige “fugle-tallerkener”

Jeg startede med fuglefoderhusene, som jeg laver i samarbejde med en pilefletter. Indtil videre er det blevet til to modeller- en hænger og en stander. Motiverne på tagene er sommerfugle eller guldsmede. Indimellem laver jeg også nogle med f.eks. mariehøns, prikker og andre mere “mønsteragtige” udtryk. Ligesom jeg tager mod bestilling på specielle ønsker.

pil og keramik i smukt samspil

Foto: Kim Ahm

Vi har forenet keramikkens styrke med pilens naturlige udtryk og skabt et smukt fuglefoderhus med lang holdbarhed. Kort og godt: Et gedigent og smukt stykke kunsthåndværk, der falder smukt og naturligt ind i omgivelserne.

Foto: Kim Ahm

 

 

Mejsekugle-tage

Jeg må indrømme, jeg blev lidt bidt af det med fuglene… Fik også lyst til at lave et lille tag til mejsekuglerne. Jeg er meget optaget af skønhed og æstetik og nyder følelsen af at frembringe noget smukt.  Som det afspejler sig i meget af min keramik, kan jeg også godt lide når det giver mening -i hverdagen -at det ikke kun er pynt, men har en funktion. Således føler jeg mig mere og mere som kunsthåndværker, på trods af at min baggrund er en uddannelse på Kunstakademiet.

Jeg vil gerne gøre hverdagen smukkere, give et lillebitte bidrag. et strejf af glæde og ro i sindet -høje tanker, men i et blogindlæg, er der jo netop plads til at afspejle det vi går og tænker på og lader os fylde af!

Nå, tilbage til mejsekugletagene. Altså: en måde at dekorere de nøgne grene i den mørke tid. SAMTIDIG med at det har en funktion. Egerne, rovfugle og andre grovædere har det med at flænse kuglerne og æde dem på 2 min. DET blir svært, når kuglen har hat på!Sidegevinsten er, at både småfugle og kuglerne skærmes for vind og vejr (læs regn)

Og her er de så -tagene:

Foto: Kim Ahm

Mejsekugle-tagene pynter i mit paradisæbletræ foran mit køkkenvindue, særlig nu hvor næsten alle bladene er blæst af.

Foto: Kim Ahm

 

Behøver jeg at sige at hvis du også trænger til at se lidt morgen-tv, på den smukke måde, kan du nu købe både fuglefoderhuset og mejsekugletagene i min shop. www.byhellenoerby.com

Julegaveidé

Det er næsten tabu i min mund på nuværende tidspunkt, men både mejsekugletagene og foderfuglehuset er jo en genial julegaveidé.

 

Mange hilsner Helle

Unika Fuglehus

I samarbejde med en pilefletter har jeg udviklet Unika fuglefoderhuset. Vi har forenet keramikkens styrke med pilens naturlige udtryk og skabt et smukt fuglefoderhus med lang holdbarhed. Kort og godt: Et gedigent og smukt stykke kunsthåndværk der falder smukt og naturligt ind i omgivelserne.

Til dig der elsker fugleliv i haven. Det bedste til dine fugle og det smukkeste til dig!

-et samspil mellem pil og keramik.

 

Unika fugle foderhuset er designet, så det matcher udsmykningsstenene fra By Helle Nørby.

Introduktionspris i maj og juni

Introduktionspris på Unika fuglefoderhus: 1450,- + fragt

Ved køb af udsmykningssten i maj og juni sammen med Unika fuglefoderhus, gives 25% rabat på udsmykningsstenene.Fortsæt med at læse