Vil du se min have?

Så er du velkommen i weekenden.

Lørdag d. 20/8 og søndag d. 21/8 begge dage fra kl. 11-16.

For første gang deltager jeg i Haveselskabets “Havefestival” I den kommende weekend og 9 dage frem, åbner haveejerere landet over deres haver for andre haveentusiaster. Det er første gang jeg har tilmeldt mig dette arrangement, og jeg glæder mig!

I en hel weekend skal jeg tale med andre haveelskere om haveglæde, ynglingsstauder, haveindretning og meget meget mere!

Og hvad betyder så 3xK?

Jo, det betyder da hjemmebagt Kage, gourmet Kaffe og hånddrejet porcelæns Kop for 99,-

Har du lyst til en kop kaffe under havebesøget, servere vi en rigtig god kop kaffe med hjemmebagt kage til. Kaffen serveres i en kop, jeg har fremstillet til lejligheden.

Jeg lover jeg nok skal få både brændt og glaseret dem inden på lørdag.

Når du har drukket kaffen, er koppen din til evigt eje.

Mine kopper koster normalt mellem 150 og 200,- men jeg vil gerne give dig mulighed for at prøve hvor dejligt en kop kaffe smager af en smuk kop. Jeg synes kaffe smager af den kop den serveres i – jo smukkere kop – jo bedre kaffe.

Ok indrømmet, jeg er nok lidt fagidiot…. Det er ikke videnskabeligt dokumenteret – så test selv.

Terracottapotter

Når nu det er havefestival har jeg drejet en hulens masse terracottapotter.

Her står de til tørre på værkstedet. Når de er brændte vil de være svundet 10% og skiftet farve til lys terracotta. Det er dette ler der giver den smukkeste patina på urtepotterne.
Hylderne i butikken er selvfølgelig fyldt med udsmykningssten, brugsting i porcelæn, fuglefoderhuse og meget andet.

Ses vi i min have?

Lørdag d. 20/8 og søndag d. 21/8 begge dage fra kl. 11-16.

Rådvedvej 88, 8700 Horsens.

Venlig hilsen

Helle Nørby

Recommended Posts

5 Comments

  1. Kære Helle

    Hvor ser det stemningsfuldt ud! Pragtfulde ting du præsenterer – ingen tvivl om, at det bliver et par dejlige dage i din have.

    Kærlig hilsen
    Birgitte

    • Kære Birgitte, Tak! ja, det er lidt sjovt at se tingene før de er helt færdige -Faktisk synes jeg ler er så smukt, når det står og er vådt endnu. det har en helt speciel silkeagtig glans, som man måske fornemmer på potterne.
      Kærlig hilsen Helle

  2. Hov, jeg har da slet ikke set, at du har lagt et indlæg på 😉

    Sikke et vidunderligt billede fra din have. Jeg håber, det vælter ind med besøgende her i weekenden 🙂 Vi har jo også åbent i planteskolen, men her kommer nok knap så mange denne weekend, når vi også havde åbent sidste weekend.

    Dine krus er bare så smukke – er så glad for de to, jeg fik af dig 🙂

    God weekend.

    Kh. Marlene

    • kære Marlene! Jeg håber i har haft lige så godt besøgt som jeg! For her væltede det ind med mennesker, både idag og igår. Vejret har jo været vidunderligt!
      Også her i Lundumskov vagte kopperne lykke;) Der er sågar kommet et par stykker til Norge:)
      Kærlig hilsen Helle

  3. Det lyder vel nok skønt :-)))

    Nah, det var lidt sløvt ved mig her i weekenden. Det var helt klart bedre sidste weekend, men sådan er det altid, når jeg har åbent to weekends i træk.

    Kh. Marlene


Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *