14×21 / Sort / Vandspejl med guldsmed / Lime

1.349,00 DKK

SKU: 1000-02010402 Categories: ,

 

Tilgængelig på restordre

10% rabat ved køb af tre udsmykningssten i samme format
Du får 10% rabat, når du køber tre udsmykningssten i samme format. Du kan frit vælge mellem motiver. Rabatten fratrækkes automatisk, når du lægger tre udsmykningssten i kurven. Det er ikke muligt at anvende rabatten på unika sten.

Udsmykningssten
Det ovale vandspejl samler dug og regnvand. Bevægelserne i vandet giver guldsmedens farver endnu mere glød, og gør den næsten levende. Vandspejlet er fin lys turkis og guldsmedens vinger er limefarvet.

Bundfarven er sort, dyb og fløjlsagtig med et strejf af blækblåt. Farven står i smuk kontrast til alle nuancer af grå og vil tydeligt markere sig. I en mørk belægning vil udsmykningsstenen være mere diskret. Den sorte bundfarve er dog ikke så dominerende, da vandspejlet fylder det meste af udsmykningsstenen. Jeg har glaseret udsmykningsstenene med vandspejl hele vejen ned på de lodrette flader, derfor kan du også vælge at sætte denne udsmykningssten oven på belægningen.

Det er naturligvis også muligt at få designet sten, der er fremstillet specielt til dig og din have. Skriv en mail eller ring mig op, så vi kan tage en snak om dine ønsker og muligheder.

Fakta
Mål: 14x21x5,5cm. Passer til herregårdsformatet, som er den nok mest anvendte belægningssten. Jeg laver udsmykningsstenene lige i undermål, altså et par mm mindre, så er de lettere at lægge ned, hvis du vil lægge udsmykningsstenen ned i en eksisterende belægning.

Du kan hente vejledning til nedlægning her.
Mine udsmykningssten er testet af Teknologisk Institut og overholder alle krav til udendørs belægningssten. Læs mere her.

Alle udsmykningssten er forarbejdet i hånden, og du vil kunne finde små variationer. Dette kendetegner kunsthåndværk.

Vægt 3.5 kg
Størrelse 14 × 21 × 5.5 cm