angle-left Tilbage

Keramikkursus – efterår 2026

4.500,00 DKK

Category:

Et sidste weekendkursus på værkstedet – og måske din sidste mulighed for at komme på keramikkursus hos mig.
Tre dage på værkstedet med masser af tid til fordybelse, vejledning og egne projekter. Du kan både starte noget nyt eller arbejde videre med keramik fra et tidligere kursus. Kun 8 pladser.

Kun 1 tilbage på lager

Afsluttende keramikkursus

Jeg har valgt at sætte mine keramikkurser på pause, fordi der er kommet mere og mere fart på værkstedet. Men inden jeg lukker ned for kurserne, holder jeg ét sidste kursus i efteråret.

Så har du længe drømt om at komme på kursus hos mig, eller har du et projekt fra et tidligere kursus, som du gerne vil arbejde videre med, er dette din chance.

Der er maks. 8 deltagere på holdet, så der bliver god tid til vejledning, fordybelse og til at arbejde med dit eget projekt.

Hvad kan du lave?

Kurset er åbent for både dig, der har været på keramikkursus hos mig før, og dig, der er ny.

Du kan enten fortsætte med et projekt, du allerede er i gang med, eller starte på noget helt nyt.

Du kan blandt andet arbejde med:

  • 🌿 Udsmykningssten – måske for sidste gang på mine kurser
  • 🌿 Kakler – fx til køkkenet, et vandspejl eller et bord
  • 🌿 Keramikkugler til havespyd
  • 🌿 Eller dit helt eget projekt

Har du noget liggende fra et tidligere kursus, som endnu ikke er blevet færdigt, er du meget velkommen til at tage det med.

Det meste kan lade sig gøre, så har du en idé, du gerne vil prøve kræfter med, er du altid velkommen til at vende den med mig inden kurset.

Datoer

Kurset foregår over tre dage på værkstedet:

16. oktober kl. 15–20
17. oktober kl. 10–15
14. november kl. 10–16

Pris

4.500 kr.

Prisen inkluderer selve kurset.

Materialer afregnes separat efter forbrug.
Du kan se de aktuelle materialepriser i materialelisten.

Har du et gavekort til et keramikkursus hos mig, kan det naturligvis bruges på dette kursus.

Tilmelding

Når du køber kurset her på siden, er din plads reserveret.

Efter betalingen modtager du din faktura samt de sidste praktiske informationer om kurset på mail.

Afbud

Ved afbud senest 3 uger før kursusstart refunderes det fulde kursusbeløb.

Ved afbud senere end 3 uger før kursusstart kan du:

  • sende en anden i dit sted
  • konvertere beløbet til et køb i min shop

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til kurset, en idé til et projekt, du gerne vil vende med mig, eller ønsker du at lave noget helt særligt, er du meget velkommen til at kontakte mig.

mail@byhellenoerby.com
Tlf. 50 91 95 93

Jeg glæder mig til at få lidt ekstra tid med jer på værkstedet – og til at se, hvad I får skabt.

Varme hilsner
Helle