Keramiske havespyd – unikke dekorationer til haven
Jeg har skabt disse havespyd til dig, der gerne vil give haven et personligt og legende udtryk. De kan placeres i bede, krukker eller andre grønne hjørner og giver et dekorativt og levende udtryk året rundt.
Hvert spyd er helt unikt, fordi jeg sammensætter 5 keramiske kugler med forskellige farver, former og tryk. Det betyder, at du altid får en smuk kombination – og hvis du har særlige ønsker, er du meget velkommen til at skrive til mig.
Du kan vælge spyddene i sort eller rust og i to højder: 75 cm eller 100 cm. De gør sig godt alene, men jeg synes især, de er fine, når man sætter tre sammen i forskellige højder – f.eks. to korte og en lang – så de danner et lille “havemiljø” i sig selv.
Du må forvente at de sortlakerede med tiden kan ruste lidt.










