Vandspejl / Kobber / 40x60x3

3.995,00 DKK

SKU: 1020-120301 Categories: , ,

Tilgængelig på restordre

Vandspejl
Vandspejlene er en fantastisk løsning for dig, der gerne vil have lidt vand i haven, men ikke lige står på spring til at få gravet et 6 m2 stort bassin med dertilhørende vandrensningssystem og cirkulationspumpe. Du kan fx. placere vandspejlet på terrassen, ved hoveddøren eller på græsset. Hvis du har et orangeri, der er indrettet til også at opholde sig i og nyde livet, vil det også være oplagt at sætte det der.

Jeg sammensætter kaklerne individuelt i hvert enkelt spejl. Når du hælder vand i, vil vandet fremhæve kaklernes farver og samtidigt spejle himlen, trætoppene eller hvad der nu er ovenover.

Kaklerne er ca. 9,8 x9,8x6mm og lægges løst ned i zinkbakken, som fyldes med vand. Der er to motivkakler med guldsmede. Disse måler 20x20cm

Størrelse: 40x60x3cm

Farve: Farverne er forskellige nuancer af blå og blågrønne, jeg matcher dem så det danner et smukt og harmonisk hele. Har du specielle ønsker om f.eks. overvejende lyseblå kakler eller ingen grønlige kan du skrive det i beskedfeltet og jeg vil imødekomme dine ønsker.

Motiverne: Jeg anvender fortrinsvis guldsmeden, men hvis du hellere vil have sommerfugle på de to motivkakler, kan du skrive det i beskedfeltet.

Hvis du ønsker flere motivkakler i dit spejlbassin kan du ligeledes skrive det i beskedfeltet. Ekstra motivkakler koster 250,- for de små (10x10cm)  og 450,- for de store (20x20cm). Jeg retter prisen i fakturaen.

Kaklerne er frostsikre, men jeg anbefaler at du tømmer spejlbassinet for vand i frostvejr eller tager det ind, da bakkerne kan vride sig, når vandet fryser i dem.

Du kan fylde bassinet med regnvand og undgår dermed kalkaflejringer på kaklerne. Bruger du postevand med højt kalkindhold, vil du kunne fjerne eventuelle kalkaflejringer på kaklerne med helt almindelig kalkfjerner.

Vægt 6.9 kg
Størrelse 40 × 60 × 3 cm