angle-left Tilbage
Tilbud

Vandspejl / Kobber / 30x30x3cm

2.125,00 DKK

Comeback: efter lang tid vender kobberbakkerne tilbage og af bar begejstring, giver jeg 15% rabat på vandspejl og bordbakker i kobber til og med søndag den 3. marts. Jeg får bakkerne på lager i slutningen af februar. OBS: Billedet er af et vandspejl i 30×40 cm, da vi ikke har et billede af 30×30 formatet endnu – men det kommer hurtigst muligt. Vær derfor også opmærksom på, at der kun følger én motivkakkel med.

Denne vare er udsolgt.
Har du tålmodighed til at vente, kan du sagtens bestille den alligevel. Når du har bestilt den, giver jeg dig besked om, hvor længe du skal vente. Der kan gå fra 1-6 uger, alt efter hvor langt jeg er i arbejdsprocessen. Du er naturligvis også velkommen til at forhøre dig om leveringstiden, inden du bestiller.
Skriv eller ring til mig på tlf. 50 91 95 93 eller mail@byhellenoerby.com

Vandspejl
Vandspejlene er en fantastisk løsning til dig, der gerne vil have lidt vand i haven, men ikke lige står på spring til at få gravet et 6 m2 stort bassin med dertilhørende vandrensningssystem og cirkulationspumpe. Du kan fx. placere vandspejlet på terrassen, ved hoveddøren eller på græsset. Hvis du har et orangeri, der er indrettet til også at opholde sig i og nyde livet, vil det også være oplagt at sætte det der.

Jeg sammensætter kaklerne individuelt i hvert enkelt spejl. Når du hælder vand i, vil vandet fremhæve kaklernes farver og samtidigt spejle himlen, trætoppene eller hvad der nu er ovenover.

Kaklerne er ca. 9,8 x 9,8 x 6mm og lægges løst ned i kobberbakken, som fyldes med vand. Der er ét motivkakkel med.

Størrelse: 30 x 30 x 3cm

Farve: Farverne er forskellige nuancer af blå og blågrønne, jeg matcher dem så det danner et smukt og harmonisk hele. Har du specielle ønsker om f.eks. overvejende lyseblå kakler eller ingen grønlige, kan du skrive det i beskedfeltet og jeg vil imødekomme dine ønsker.

Motiverne: Èn motivkakkel med guldsmed eller sommerfugl. Hvis du har ønske til, om det skal være det ene eller andet motiv, noterer du det i kommentarfeltet.

Hvis du ønsker flere motivkakler i dit spejlbassin kan du ligeledes skrive det i beskedfeltet. Ekstra motivkakler koster 250,- for de små (10x10cm). Jeg retter prisen i fakturaen.

Kaklerne er frostsikre, men jeg anbefaler at du tømmer spejlbassinet for vand i frostvejr eller tager det ind, da bakkerne kan vride sig, når vandet fryser i dem.

Du kan fylde bassinet med regnvand og undgår dermed kalkaflejringer på kaklerne. Bruger du postevand med højt kalkindhold, vil du kunne fjerne eventuelle kalkaflejringer på kaklerne med helt almindelig kalkfjerner.

Vægt 3,9 kg
Størrelse 30 × 30 × 3 cm