Jeg har travlt på værkstedet. Lige nu mest med prøver til et par større opgaver, som jeg vender tilbage til når der er noget at fotografere. Den ene af dem handler om fugle:)
I efteråret afsluttede jeg nogle sjove opgaver. En af dem var nogle klinker til en “sansebænk” til en institution.
- Trædæk med keramiske “sanseklinker”
Som du kan se, udskiftes små stykker af brædderne med keramiske klinker med forskellige sanseoplevelser. ru/glat, buler/fordybninger og forskellige former børnene kan lade fingrene løbe rundt i.
- fingeren løber gennem den bugtede rille i klinken.
4 Comments
Kære Helle, det er virkelig en god idé, som styrker den taktile sans. Smukt er det også og en fornøjelse at se barnets optagethed af det lille, geniale kunstværk.
Kh Birgitte
Kære Birgitte.
Ja, jeg har efterhånden lavet mange af den slags klinker til institutioner. Igen er det en udsmykning som har en funktion, ligesom vi har skrevet sammen om ang. mejsekugletagene. Her er det så børnene der får en visuel oplevelse samtidig med det stimulerer den taktile sans.
kærlig hilsen Helle
Det var da en fantastisk idé og meget anderledes. Det er vel noget, børn husker, når de engang bliver større 🙂
Kh. Marlene
Kære Marlene, ja det vil jeg da håbe:)
I hvert tilfælde er det jo en lille ting i deres hverdag, der sammen med mange andre oplevelser er med til at berige og begave børn:)
Kærlig hilsen Helle